Bag om
Missionen bag Dare to Dream
Jeg har skabt Dare to Dream, fordi jeg selv manglede netop dette produkt. I en travl hverdag, hvor dagene, ugerne og månederne flyver afsted, har jeg ofte haft svært ved at holde fokus på mine mange drømme, ambitioner og mål. Som drømmer er jeg fyldt med idéer og ønsker for fremtiden, men jeg har også oplevet en frygt for at glemme nogle af dem midt i hverdagens travlhed.
Derfor har jeg udviklet et produkt, der gør det muligt at visualisere drømme, målsætninger, oplevelser og rejser – alt det, man ønsker at nå i livet. Ved at se disse visualiseret hver dag bliver man inspireret og mindet om, hvad der virkelig betyder noget.
Bucketlisterne fra Dare to Dream er ikke kun et redskab, men en kilde til motivation og glæde, der hjælper os med at forvandle drømme til virkelighed. Det er netop denne mission, der driver Dare to Dream.
Jeg har både skabt nogle færdiglavede bucketlister, som både kan være inspiration til dig egen liste eller måske rammer den bare helt plet!. Men rammer den ikke 100% det du ønsker så har jeg skabt muligheden for et "Custom made" produkt, hvor du HELT SELV bestemmer hvad der skal visualiseres på din bucketlist. Det kan være alt fra drømmedestionationer, personlig udvikling, målsætninger 1 år som selvstændig, små mål til at nå igennem en uddannelse, drømme for dig og din kæreste - kun fantasien sætter grænser her.
Hvem står bag?
Mit navn er Celina Jespersen, og det er mig, der har skabt Dare to Dream. Til daglig driver jeg virksomheden P-Line Studio, hvor jeg arbejder med digital markedsføring for en række spændende kunder. Min passion for at hjælpe andre med at visualisere og realisere deres drømme har ført til dette projekt, som jeg er utroligt stolt af.
Jeg samarbejder med Horizon Lab, der står for alt print af plakaterne. Bag Horizon Lab finder du Chris Olesen – en utrolig dygtig og perfektionistisk ekspert, der lever og ånder for at levere print af højeste kvalitet. Med hans erfaring og fokus på detaljer kan du være sikker på, at dine plakater bliver behandlet med den største omhu og professionalisme.
Fra tanke til virkelighed
Når du vælger et Custom Made produkt hos Dare to Dream, bliver du guidet gennem 4 enkle trin, hvor du deler din inspiration og dine ønsker. Med den information designer jeg en smuk og motiverende bucketlist, som sendes til print, før den leveres direkte til dig. På den måde får du en bucketlist, der ikke kun er unik, men som også inspirerer dig til at gå efter dine drømme hver eneste dag.